Henrik Ibsens skrifter

Deres meget ærede og forbindtlige Skrivelse, som jeg igaar modtog, skynder jeg mig, ifølge Deres Ønske, at besvare, idet jeg desværre maa erklære det for en Umulighed at kunne levere noget Bidrag till den ​paatænkte Julebog. Et større ​forestaaende Arbejde opptager alle mine Tanker og al min Tid, hvorfor jeg ogsaa tilltrods for mit tidligere givne Tillsagn saavel till Cancelliraad Hegel som till Digteren Chr: Richardt ikke ser mig istand till at assistere ved et i ​ Danmark paatænkt lignende Foretagende. Min Ven Bjørnsons Anmodninger om Bidrag till ​«Norsk Folkeblad» har jeg af samme Grund ligesaalidt kunnet efterkomme. De ser altsaa at det er den tvingende Nødvendighed, som volder at jeg ikke kan modtage Deres ærede Tillbud.

Den unge norske Forfatter Chr: Janson kommer rimeligvis om nogle Dage hertill fra Neapel. Han har, som De ved, allerede vundet et hæderligt Navn ved ​sin Bog i Landsmaal, og hvis han ikke allerede er blandt de Bidragydende, ​kunde han maaske levere noget. Forudsat at De ønsker det, og ikke foretrækker selv at tillskrive ham, skal jeg med Fornøjelse henvende mig till ham paa Deres Vegne, De behage blot med et Par Ord at underrette mig herom.

Det har gjort mig meget ondt af Deres Brev at erfare at Deres Helbred fortiden ikke er

Faksimile

den bedste. Jeg havde af Aviserne seet at De havde erholdt ​Tjenesteledighed for at foretage en Udenlandsrejse, men troede at det egentlig gjaldt en Fornøjelsestour og havde allerede saa halvt om halvt tænkt mig Muligheden af at faa see Dem hernede. – Idet jeg ønsker Dem en snarlig Bedring og en behagelig Vinter tegner jeg mig –